Som studerende kan du få en gratis gruppelivsforsikring og en gratis kollektiv ulykkesforsikring.
Når du har givet dit samtykke til TandlægeTryghed, bliver du automatisk omfattet af de to gratis forsikringer i din studietid.
Forsikringerne ophører ved udgangen af det år hvor du afslutter din kandidateksamen.
Det er automatisk dine nærmeste pårørende, der er indsat som begunstiget, men du kan selv bestemme, hvem der skal have udbetalingen. Hvis du ønsker at begunstige en anden person end “nærmeste pårørende” jf. begunstigelsesreglerne, kan du på ”mit gruppeliv” finde begunstigelseserklæringen. Den kan du udfylde og sende til Forenede Gruppeliv.
Du bliver gratis dækket af en fagrelateret ulykkesforsikring, som dækker med 500.000 kr. i døgnets 24 timer. Den dækker også ved midlertidige ophold i op til 2 år i resten af verden. Ulykkesforsikringen giver en skattefri erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke, der giver et varigt mén på 5% eller derover.
Ønsker du en højere dækning, kan du supplere den kollektive ulykkesforsikring med en privattegnet ulykkesforsikring i Tryg.
Det er vigtigt at have en indboforsikring, da den dækker dine ting ved fx tyveri og skade. Forsikringen indeholder også en ansvarsforsikring, som dækker, hvis du kommer til at gøre skade på andre personer eller andre personers ting. Ansvarsdelen af indboforsikringen dækker også i udlandet og i op til 3 måneder. Læs mere om studieindboforsikringen.
Bestil alle dine studieforsikringer hurtigt og nemt online
Du finder bestillingsformularerne her:
Bestil gratis forsikringer
Som tandlægestuderende kan du blive omfattet af en gratis kollektiv gruppelivsforsikring og ulykkesforsikring.
For at blive tilmeldt de gratis forsikringer skal du sige “ja tak” til de gratis forsikringer ved at give dit samtykke til os. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte TandlægeTryghed.