Hvornår kan pensionen udbetales?
Udbetalinger fra en pensionsordning kan tidligst ske, når du fylder 60 år, hvis ordningen er oprettet før den 1.5.2007. Er ordningen oprettet i perioden 1.5.2007 – 31.12.2017 er tidligste pensionsalder 5 år før folkepensionsalderen. Er ordningen oprettet efter den 1.1.2018 kan udbetaling tidligst ske 3 år før folkepensionsalderen. Ved udbetaling betales der indkomstskat.
Ratepension
En ratepension udbetales som en fast månedlig ydelse fra den dag, du forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Raten kan udbetales i en periode på min. 10 år og maks. 30 år. Ved udbetaling betales der indkomstskat.
Livrente
En livrente udbetales som en fast månedlig ydelse fra den dag, du forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Livrenten kan udbetales med en månedlig udbetaling, så længe du lever. Der kan være mulighed for at tilkøbe nogle garantier. Ved udbetaling betales der indkomstskat.
Aldersopsparing
Aldersopsparing er en kapitalpension uden skattefradrag. Til gengæld slipper du for at betale afgift ved udbetaling og skal kun betale pensionsafkastskat, der er på 15,3% af afkastet. Dette er yderst attraktivt, da frie midler beskattes som aktie- eller kapitalindkomst op til 42%
Summen på en aldersopsparing udbetales på én gang. Udbetales som en sum over en eller flere gange. Det kan også aftales af få aldersopsparing udbetalt løbende i rater i en årrække. Udbetalingen er skatte- og afgiftsfri.
Indbetaling på aldersopsparing er kr. 9.400 kr. (2025) årligt. Er der syv år eller mindre til den officielle folkepensionsalder, må du indbetale op til kr. 67.200 (2025). Hvis du får udbetalt en pensionsordning, vil du igen kun kunne indbetale kr. 9.400 kr. årligt (2025).
Delpension
Du har mulighed for at få delvis udbetaling fra din pensionsordning, samtidig med at der fortsat indbetales til pensionsordningen. Indbetalingen kan ske som privat, via arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.
Hvor giver det mening
En delvis udbetaling kan fx ske i forbindelse med, at du har nedsat arbejdstid efter opnået pensionsudbetalingsalder. Her kan den delvise pensionsudbetaling evt. dække tabt arbejdsindkomst helt eller delvist, samtidig med at du kan fortsætte indbetalingen til din pensionsordning.
Hvad kræver det for at starte deludbetaling af min pension?
Sådan starter jeg udbetaling af min pensionsopsparing:
Senest 2 måneder før at du ønsker at starte din pensionsudbetaling, skal du enten kontakte Tandlæge Tryghed eller PFA Pension direkte. Her vil du modtage rådgivning over dine muligheder for den løbende udbetaling.