Dagpenge

Privat

Erhverv

Klinikejer

Ansat tandlæge

Støttefonden

Forsikringer for nyuddannede tandlæger

Forsikringer for nyuddannede tandlæger

Når du går fra at være tandlægestuderende til at være færdiguddannet tandlæge, er der flere ting, du skal være opmærksom på i forhold til dine forsikringer. Her kan du læse, hvad der sker med dine gratis forsikringer som studerende, og hvilke muligheder du har for at blive godt dækket fremadrettet som tandlæge.

Er du kandidat 2024?  Book et opkald fra os her.

Gruppelivsforsikring
Du er indtil den 31. december i kandidatåret omfattet af den gratis dækning for studerende på 100.000 kr. ved død. Pr. 1. januar det følgende år overgår du automatisk til TandlægeTrygheds overgangsordning på gruppelivsforsikringen for nyuddannede tandlæger, hvis du har givet samtykke til det.

Overgangsordningen dækker 420.000 kr. ved død og 200.000 kr. ved visse kritiske sygdomme. Det betyder, at du fra den 1. januar selv skal betale præmien på forsikringen i overgangsordningen.

Hvis du ikke ønsker at være forsikret på gruppelivsforsikringen for nyuddannede tandlæger, kan du indsende en afkaldserklæring inden den 1. december i kandidatåret. Du finder afkaldserklæringen under Downloads & Links. 

Ønsker du at få den ordinære gruppelivsforsikring for tandlæger, skal du udfylde formularen “Bestil forsikring” .

Du vil blive kontaktet i løbet af efteråret med henblik på fortsættelse af dine forsikringer i forbindelse med udgangen af dit kandidatår.

Kollektiv ulykkesforsikring
Når du har givet samtykke til TandlægeTryghed er du som studerende automatisk omfattet af en gratis kollektiv ulykkesforsikring. Forsikringen dækker dig med op til 500.000 kr. ved invaliditet som følge af en ulykke. Ulykkesforsikringen fortsætter gratis til den 31. december i kandidatåret.

Fra den 1. januar året efter du er blevet kandidat, er du ikke længere omfattet af den kollektive ulykkesforsikring, men skal selv sørge for at tegne en ny ulykkesforsikring.  Du kan læse mere og bestille tilbud på TandlægeTrygheds attraktive ulykkesforsikring under Personforsikring.

Studenterindboforsikring
Studerende og kandidater skal altid selv sørge for at have tegnet en indboforsikring – hvis du er flyttet hjemmefra. Læs mere om studenterindboforsikringen

Hvis du har tegnet en indboforsikring i Tryg Gruppeforsikring, mens du var studerende, vil din forsikring automatisk fortsætte efter du er blevet kandidat. Din studierabat bortfalder, men du får til gengæld 50 % rabat på prisen – gældende fra 1. januar i året efter du er blevet kandidat.  Du kan altid se, hvordan du er dækket, ved at logge på Tryg.dk “min side”.

Tab af erhvervsevne-forsikring
TandlægeTryghed kan tilbyde dig en Tab af erhvervsevne-forsikring, som er en fagspecifik forsikring, som sikrer din indkomst, hvis du mister evnen til at arbejde som tandlæge. Du finder mere information om Tab af erhvervsevne-forsikringen her.

Book et opkald

Du kan booke et opkald fra os – ved at udfylde og indsende formularen her:

Book

Booking af opkald fra TandlægeTryghed

Vi ringer til dig den dato og tidspunkt du har valgt, for at hjælpe dig med at få et overblik over hvilke forsikringer der er relevante for dig som nyuddannet tandlæge. 
Skulle du blive forhindret eller ønsker du at ændre aftalen, beder vi dig sende en mail til web@tdlt.dk  hvor du henviser til din bookingaftale. 

Brug for hjælp eller rådgivning?

Du kan altid kontakte os på
tlf. 3946 0080 eller på web@tdlt.dk, hvis du har brug for hjælp og rådgivning.

Downloads | Links

Her finder du relevante downloads og links:

Er du i tvivl eller mangler svar på dine spørgsmål? Kontakt os på tlf. 3946 0080.

Om TandlægeTryghed

TandlægeTryghed er omfattet af reglerne om forsikringsvirksomhed og er registreret hos Finanstilsynet. TandlægeTryghed har en aftale med forsikringsselskabet med salg af forsikringen til medlemmerne af Tandlægeforeningen. For denne aktivitet modtager TandlægeTryghed et administrationsbidrag fra forsikringsselskabet. TandlægeTryghed ansatte modtager ikke provision, men er alle fastlønnet. TandlægeTryghed er omfattet af reglerne om forsikringsvirksomhed og er registreret hos Finanstilsynet.