Det siger tandlægerne om TandlægeTryghed
”For nogle år siden fik jeg en diskusprolaps. I første omgang mente lægerne, at jeg ikke kunne opereres. Så TandlægeTryghed hjalp mig med at blive erklæret fuldt erhvervsudygtig, og jeg blev tilkendt pension.
TandlægeTryghed klarede det hele for mig. Jeg skulle ikke hele tiden kæmpe for min sag, sådan som jeg skulle over for fx kommunen. Og så udviste TandlægeTryghed en helt enestående forståelse for de sociale problemer, som man har i forbindelse med alvorlig sygdom. Min klinik var lukket ned i et halvt år, og jeg kunne ikke få nogen vikar.
Med min egen læges hjælp lykkedes det mig efter følgende at blive opereret og i dag er jeg rask og har langt flere patienter på klinikken, end før jeg blev syg.”
Anders Bülche, Klinikejer, København Ø
”Den krisehjælp, som man kan få gennem TandlægeTryghed, har betydet suverænt alt og har været en uvurderlig hjælp. Også for min familie. Alkologen, vi fik tilknyttet via Krisehjælpen, har været fantastisk, og hans opbakning og støtte kan jeg ikke skønne nok på. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan det ville være gået, hvis jeg ikke havde haft den mulighed via Krisehjælpen. Jeg har oplevet hjælpen som meget professionel, og jeg er kun blevet mødt af positive og venlige mennesker. Det har simpelthen kørt på skinner fra dag ét.”
Anonym tandlæge, tidligere alkoholiker
“Tak for hjælpen – den har betydet, at jeg stadig har en klinik at vende tilbage til.”
Anonym tandlæge, vedr. dagpengeordningen
“Tusind, tusind tak for din imødekommenhed og hjælp i de sidste år… Med din/jeres hjælp er vi også kommet igennem uden store økonomiske ar på sjælen. Også en kæmpe lettelse”
Trine og Michael Skovborg Fog, vedr. dagpengeordningen