Dagpenge

Privat

Erhverv

Klinikejer

Ansat tandlæge

Støttefonden

AS2023_179308448

Pension

Udbetaling

Hvornår kan pensionen udbetales? 
Udbetalinger fra en pensionsordning kan tidligst ske, når du fylder 60 år, hvis ordningen er oprettet før den 1.5.2007. Er ordningen oprettet i perioden 1.5.2007 – 31.12.2017 er tidligste pensionsalder 5 år før folkepensionsalderen. Er ordningen oprettet efter den 1.1.2018 kan udbetaling tidligst ske 3 år før folkepensionsalderen. Ved udbetaling betales der indkomstskat.

Ratepension
En ratepension udbetales som en fast månedlig ydelse fra den dag, du forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Raten udbetales i en periode på min. 10 år og maks. 30 år. Udbetalingen skal dog senest ophøre ved det 90. år. Ved udbetaling betales der indkomstskat.   

Livrente
En livrente udbetales som en fast månedlig ydelse fra den dag, du forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Livrenten kan udbetales som en livsvarig ydelse eller i en bestemt periode. Ved udbetaling betales der indkomstskat.

Aldersopsparing
Aldersopsparing er en kapitalpension uden skattefradrag. Til gengæld slipper du for at betale afgift ved udbetaling og skal kun betale pensionsafkastskat, der er på 15,3% af afkastet. Dette er yderst attraktivt, da frie midler beskattes som aktie- eller kapitalindkomst op til 42%

Summen på en aldersopsparing udbetales på én gang. Du har dog også mulighed for at få den udbetalt over 2-3 gange. Du skal betale skat af indbetalingen, mens udbetalingen er skatte- og afgiftsfri.

Indbetaling på aldersopsparing er kr. 9.100 kr. (2024) årligt. Er der syv år eller mindre til den officielle folkepensionsalder, må du indbetale op til kr. 58.900 (2024)

Hvis du får udbetalt en pensionsordning, vil du igen kun kunne indbetale kr. 9.100 kr. årligt (2024).

Delpension

Du har mulighed for at få delvis udbetaling fra din
pensionsordning, samtidig med at der fortsat indbetales til
pensionsordningen. 
Indbetalingen kan ske som privat, via arbejdsgiver eller selvstændig
erhvervsdrivende.

 Hvor giver det mening

En delvis udbetaling kan fx ske i forbindelse med, at du har
nedsat arbejdstid efter opnået pensionsudbetalingsalder.
Her kan den delvise pensionsudbetaling evt. dække tabt arbejdsindkomst helt
eller delvist, samtidig med at du kan fortsætte indbetalingen til din
pensionsordning.

 Hvad kræver det for at starte deludbetaling af min
pension?

  • At du har opnået tidligste pensionsudbetalingsalder i
    henhold til pensionsbeskatningsloven.
  • At du fortsat ønsker at arbejde, evt. på nedsat tid.
  • At du får et rådgivningsmøde med TandlægeTryghed.
  • At du indgår en ny
    aftale om fremtidig pensionsindbetaling, enten privat eller via
    arbejdsgiver. 
Sådan starter jeg udbetaling af min pensionsopsparing:
  1. Senest 2 måneder før at du ønsker at starte din pensionsudbetaling, skal du enten kontakte Tandlæge Tryghed eller PFA Pension direkte. Her vil du modtage rådgivning over dine muligheder for den løbende udbetaling.
  2. PFA Pension sender udbetalingstilbuddet til ”MitPFA” via www.pfa.dk, hvor du logger ind med MitID.  Her bedes du udfylde og sende dokumentation for at igangsætte udbetalingen.
  3. Den løbende udbetaling vil ske til din NemKonto fra det aftalte udbetalingstidspunkt.

Ændre pensionsordning

Ændre pensionsordning
Har du fået ny arbejdsgiver? Hvis du skifter arbejdsgiver, er det vigtigt, at du giver besked til TandlægeTryghed, da der skal udfærdiges en aftale med din nye arbejdsgiver.

Vil du sætte din indbetaling på pause?
Du har mulighed for at holde pause i dine indbetalinger til din pensionsordning i PFA pension i op til 3 måneder.

Hør mere om din pensionsordning og muligheden for at have pause i indbetalingerne.

Kontakt os på tlf. 3946 0080 eller send en mail til web@tdlt.dk

Downloads | Links

Her finder du relevante downloads og links:

Hvis du ikke fandt hvad du søgte, kan du finde flere svar samlet under FAQ.

Er du i tvivl eller mangler svar på dine spørgsmål? Kontakt os på tlf. 3946 0080.

Om TandlægeTryghed

TandlægeTryghed er omfattet af reglerne om forsikringsvirksomhed og er registreret hos Finanstilsynet. TandlægeTryghed har en aftale med forsikringsselskabet med salg af forsikringen til medlemmerne af Tandlægeforeningen. For denne aktivitet modtager TandlægeTryghed et administrationsbidrag fra forsikringsselskabet. TandlægeTryghed ansatte modtager ikke provision, men er alle fastlønnet. TandlægeTryghed er omfattet af reglerne om forsikringsvirksomhed og er registreret hos Finanstilsynet.