TandlægeTryghed tilbyder en frivillig Tab af erhvervsevne-forsikring hos Euro Accident fra den 1. april 2024.
Med en forsikring ved tab af erhvervsevne er du sikret økonomisk tryghed ved længerevarende sygdom eller ved en ulykke. Forsikringen er en frivillig ordning, som kan tegnes af alle som er privat praktiserende tandlæger, der er under 60 år og arbejder mindst 15 timer om ugen i en privat praksis i Danmark.
Hvad dækker forsikringen?
Mister du halvdelen af din erhvervsevne og er berettiget til erstatning, giver forsikringen dig en årlig udbetaling af den valgte forsikringssum.
Forsikringens grundmodul er på 300.000 kr. om året. Derudover kan du supplere dækningen med op til 7 tillægsmoduler. á 100.000 kr. dog med en samlet maksimal dækning på 1 mio. kr.
Forsikringsdækningen udløber når du er fyldt 65 år, medmindre den opsiges, eller betingelserne for dækning ophører inden dette tidspunkt.
For at tegne forsikringen eller ændre din eksisterende dækning, skal du udfylde og underskrive en digital begæring, som du finder under Downloads og Links. Du kan tegne forsikringen, indtil du er fyldt 65 år.
Betaling
Den månedlige opkrævning foregår via Betalingsservice til Euro Accident.
Udløber din forsikringsdækning på grund af alder, så ophører præmiebetalingen 6 måneder før udløb.
Fradrag for præmien
Præmien er fuldt fradragsberettiget i toppen af indkomsten og ved en eventuel udbetaling beskattes den årlige ydelse som personlig indkomst.
Forskudsregistrering
Ved forskudsregistrering skal tab af erhvervsevne-forsikringens præmie oplyses i felt nr. 436 på forskudsskemaet.
Præmien på forsikringen afhænger af dit valg af dækning og din alder. For nærmere information om pris kontakt TandlægeTryghed på tlf. 39 46 00 80 og tast 1 eller skriv til web@tdlt.dk.
Du skal selv anmelde skaden direkte til Euro Accident via deres skadesanmeldelse.
Modtager du eller din klinikejer udbetaling fra TandlægeTrygheds dagpengeordning, vil Euro Accident blive informeret herom, og du vil automatisk modtage skadespapirer fra Euro Accident.
Frist for anmeldelse af skade
Du skal anmelde din skade til Euro Accident inden for 1 år fra karensperiodens udløb. Karensperioden er 6 måneder.
Anmelder du din skade senere, vil du først modtage din udbetaling fra anmeldelsestidspunktet.
Støttefonden har en række attraktive og gratis tilbud, der giver tandlægerne et endnu bedre arbejdsliv. Støttefonden hjælper fx med økonomisk støtte, krisehjælp, erhvervsrådgivning, stress-coaching, misbrugsrådgivning mm.
Ydelserne leveres af professionelle fagpersoner, som er nøje udvalgte.
Har du brug for hjælp eller vil du høre mere om Støttefonden, kan du kontakte os på 3946 0080 – tast 2 eller sende en mail til dagpenge@tdlt.dk.
Støttefonden har en række attraktive og gratis tilbud, der giver tandlægerne et endnu bedre arbejdsliv. Støttefonden hjælper fx med økonomisk støtte, krisehjælp, erhvervsrådgivning, stress-coaching, misbrugsrådgivning mm.
Ydelserne leveres af professionelle fagpersoner, som er nøje udvalgte.
Har du brug for hjælp eller vil du høre mere om Støttefonden, kan du kontakte os på 3946 0080 – tast 2 eller sende en mail til dagpenge@tdlt.dk.
Send en sikker e-mail
Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes TandlægeTrygheds nyhedsbrev.
Samtykke
Ved at abonnere på nyhedsmails fra TandlægeTryghed giver du samtykke til, at TandlægeTryghed må registrere din e-mailadresse. Vi behandler oplysningerne i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Vi bruger kun din e-mailadresse til at sende dig nyhedsmails.
Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsmail, ved at klikke på linket “Afmeld nyhedsmail” i en af vores nyhedsmails.